Kønsopdeling

Kønsopdeling i Hólmasól

I børnehaven Hólmasól arbejder de efter en model, der hedder hjalli-modellen. Hjalli-modellen skiller sig ud ved at den kønsopdeler børnene, målet med dette er at opnå ligestilling og gøre børnene fri af kønsbestemte begrænsninger. Ved at kønsopdele børnene undgår de, at børnene påtager sig kønsbestemte roller, dermed er det muligt for alle børnene, at tillægge sig de roller og kvaliteter som de ønsker. Modellen ønsker at modvirke de sociale konstruktioner som børnene mødes af i samfundet og i stedet tilbyde dem en mere alsidig udvikling og skabe flere muligheder for individet. Dette gøres ved at træne drengenes empati og omsorgsrolle, uden at pigerne tager over. Pigerne arbejder med deres mod og selvtillid, uden at drengene tager styringen. Drengene og pigerne lærer også at samarbejde med hinanden, dette gøres gennem fælles projekter, begge køn har på forhånd har fået undervisning/træning i projektet, således at der ikke bliver en skævvridning ift. viden om projektet. (http://www-en.hjalli.is/information/Single_gender_settings Besøgt den 07.06 2017).

Hjalli-modellen indeholder også et ”køns pensum”. Dette pensum indeholder 6 semestre som hver kører 4 måneder. Indholdet på de 3 af semestrene, skal træne sociale færdigheder og adfærd, som ofte forbindes med maskulinitet. De 3 andre skal træne sociale færdigheder og adfærd, som ofte forbindes men femininitet. Dette er for at sikre at børnene får de optimale muligheder for at tilegne sig både individuelle og sociale færdigheder uanset køn.

De 6 semester hedder: Disciplin, uafhængighed, kommunikation, positivitet, venskab og mod.
(http://www-en.hjalli.is/information/The_Gender_Curriculum Besøgt den 07.06.2017)

Dansk forskning

Den sociokulturelle tilgang til forståelsen af og arbejdet med køn

Forskningsbaserede sociologiske analyser, kulturanalyser og diskursanalyser peger på at opfattelsen af køn, i høj grad er en social og kulturel konstruktion. Kønsstereotyper skabes og vedligeholdes igennem vores måde at italesætte, tænke om og handle ift. drenge og piger, mænd og kvinder. Gennem medier, samfund, forældre, lærer og pædagoger skabes billeder af hvordan en ”rigtig” dreng eller pige, er, ser ud og opfører sig. Dermed begrænses børnenes handlerum og de bliver fanget i kønsroller, som de ikke nødvendigvis finder sig tilpas i. Fokusset på køn hindrer os også i at få øje på andre, og måske mere betydningsfulde, forskelle mellem børn.  Undersøgelser vise også, at voksne fører deres egen kulturelle forståelse af køn videre til børnene. Derfor er det vigtigt som pædagog, at være opmærksom på hvordan man selv bidrager til den stereotype forestilling om køn. Institutionerne bør derfor ansætte en bred vifte af forskellighed mandligheder og kvindeligheder. Børnene bør ligeledes gives kulturelle tilbud, der giver børnene et nuanceret billede af dem selv uafhængig af køn.
( Danmarks Evalueringsinstitut, 2009. Blik for køn i pædagogisk praksis. EVA).

Den biologiske tilgang til forståelsen af og arbejdet med køn

Forskeren Ann Elisabeth Knudsen har forsket i den biologiske forskel på drenge og piger. Knudsen mener at, forskellen i drenge- og pigers hjernemodning har stor betydning i både indskolingen og udskolingen. Drengenes hjernemodning er under stor indflydelse af deres mandlige kønshormon, testosteron. Derfor er drengen mere afhængig af visualisering ift. læring. Hjernemodningen kan betyde op mode 1- 1½ års forskel i drenge og pigers hjernemæssige udvikling. Derfor argumentere Knudsen for en forskudt skolestart, hvor børnene først starter i skole, når deres hjerner er klar til det. Knudsen er også fortaler for intervaller af kønsopdelt undervisning. Dette er for at træne drengene og pigerne i det de har sværest ved.
(Knudsen, A.-E., 2008. Pæne piger og dumme drenge: hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som de har hjerne til? Kbh.: Schønberg).

Dele af overstående tekst er hentet fra kulturloopet i vores loopmodel.