Vi har valgt at arbejde med kultur, identitet og dannelse igennem temaet; at skabe fælles fortællinger. Det er vores ønske, at gøre dette med vores udvalgte medie IPad. Med den islandske børnegruppe, vil vi skabe en fortælling, hvor børnegruppen er medskaber i fortællingen og i vores kulturelle møde.

Vi vil arbejde med og bearbejde vores tema; fælles fortællinger, med brug af loop modellen og bruge den som en vejviser i denne proces.

Vi har valgt at omformulere vores emner og problemformulering. Dette er b.la. sket på baggrund af tildeling af institution. Vores overskrift "at skabe fælles fortællinger" har vi valgt at bibeholde.

Loopmodel

(Digital pædagogik 2015 s. 80-82 & 97-101)

Temaloop

Argumentation

Med udvælgelsen af emmet, har vi åbnet for muligheden for at børnene og vi sammen, går på opdagelse i den kulturelle mangfoldighed. Med fortællingen som medie, kan vi bidrage til børnenes kulturelle kapital og øge børnegruppens kulturelle forståelse og erfaringer. (Lind et al. 2016 s. 162-163).

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har præciseret vigtigheden i at man indenfor dagtilbudsområdet arbejder med kultur;
”Kunst og kultur er med til at give en bedre og bredere forståelse af, hvem vi er, og hvad vi er rundet af"(kulturministeriet).

Forskning har vist, at når der i dagtilbuddene arbejdes med kultur og kulturelle oplevelser, har det en positiv effekt på børnegruppens Sociale, individuelle og kognitive udvikling.

Daværende Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby udtalte samtidig hvor stor betydning institutionerne har;
”Tiden i vuggestuen, dagplejen og børnehaven er afgørende for børns udvikling. Her kan kunst og kultur skabe variation i måden, børnene dannes og lærer på”(kulturministeriet).

Kulturelle udtryksformer

Med brug af vores film på puppets pals 2, ønsker vi at arbejde med kultur og de kulturelle udtryksformer. Børnene bliver introduceret til vores verden, ved dette møde kan børnenes egen kulturelle platform, identitet og rødder afdækkes og deres bevidsthed omkring denne skærpes. Med børnegruppens deltagelse, vil vi som studerende få et unikt indblik i hvad der røre sig i børnene og det de bidrager med til processen vil berige vores verden.

Ved at arbejde med egen, samt børnegruppens kulturforståelse og bevidsthed, gives vi alle en større forståelse af verden, andre mennesker og den mangfoldighed der findes. Igennem mødet med hinanden kan vi i samskabelses processen inspirer hinanden og med børnenes medbestemmelse i samskabelses processen giver vi gode rammer for at børnene, får ejerskab i projektet.

Sprog

Da vi skal samskabe med en islandsk børnehave, har vi en bevidsthed omkring hvilke problemstilling børnene og vi vil stå i pga. sproglige barriere.

I vores film vil vi have fokus på verbal samt nonverbal kommunikation. Som et bevidst valg har vi taget begge former for kommunikation med, da de vil supplere hinanden og støtte børnene i forståelsen af hvad vi ønsker at formidle til dem.

Det er vores hensigt at børnegruppen gives mulighed for at få nedskrevet deres historie via deres pædagog eller hvis de er friske på det, at sende deres forslag til handlingen via lydfil/ videooptagelse. Det sidste vil give børnene en mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer på dansk eller engelsk. Den endelige afgørelse, om lydfil olign vil kunne praktiseres, tages naturligvis af den tilknyttet pædagog.

Alsidig personlig udvikling

Vi har planlagt og påtænker at udføre vores samskabelse proces, med fokus på børnegruppen og det enkle barn. I et forum hvor vi er aktiv deltagende og engageret, kan vi bidrage til at børnegruppen trygt kan byde ind med deres ideer og individuelle kompetencer.

Rammeloop

Vi skal samskabe med den islandske børnehave Hölmasöl.

I vores samskabelsesprojekt vil vi arbejde med fælles fortællinger gennem digitale medier. Vi håber at dette kan bidrage til børns dannelse og kulturelle identitet.

Vi har valgt ikke, at rammesætte alle detaljerne i vores projekt. I og med, at vi ønsker at give børnene medbestemmelse og ejerskab. Vores ønske er, at børnene skal have mulighed for at bidrage med deres kulturelle- identitet og -forståelse.

Udvekslingen

1. OS: vi sender børnene starten på en fortælling, denne er lavet i puppet pals 2. Fortællingen skal have en problemstilling som skal løses, i den forbindelse bliver hovedpersonerne stillet over for tre udfordringer, vi laver den først udfordring.

2. BØRNENE: laver de to sidste udfordringer. Dette afleveres på skrift eller på lydfil/video.

3. OS: Vi laver børnenes udfordringer i vores tilkøbte udvidede udgave af appen puppet pals 2. Vi bygger lidt videre på fortællingen og sender den retur til børnene.

4. BØRNENE: digter næste kapitel i fortællingen samt laver titlen på denne. Dette afleveres på skrift eller på lydfil/video.

5. OS: Vi laver børnenes kapitel samt en afslutning på fortællingen i puppet pals 2. Fortællingen klippes og færdigredigeres i movie maker. Til sidst lægges den færdige fortælling på bloggen.

Oprindelige ide 31/5

Vi laver et skuespil

1. OS: Vi sender børnene starten på et eventyr.Vi stopper hvor de to riddere møder heksen, hun giver ridderne tre udfordringer.

2. BØRN: De tre udfordringer finder børnene på, børnene skal også fremstille en rekvisit.

3. OS: Vi filmer børnenes udfordringer og bygger lidt videre på eventyret. Vi implementere rekvisitten.

4. BØRN: Afhæng af historiens udvikling får børnene en opgave lignende den første, der ud over skal de finde på eventyrets titel.

5. OS: Vi filmer det børnene har bestemt og laver en afslutning på eventyret. Sender det færdige produkt retur.

Denne ide blev dog forkastet. Vi har valgt at omformulere vores emner og problemformulering samt rette i indholdet i udvekslingen med børnene. Dette er b.la. sket på baggrund af tildeling af institution. Vores overskrift "at skabe fælles fortællinger" har vi valgt at bibeholde.

Teknikloop

Platformen for vores samskabelses projekt er en blog. Igennem vores blog vil vi skabe en fortælling, som bygger på et udspil fra både vores og børnenes side. Vi har valgt, at skabe vores projekt på en Ipad, hvor vi vil arbejde med appen ”Puppet Pals 2”. ”Puppet Pals 2” er en app, som kan bruges til, at lave små animationsfilm. Man kan tilføje billeder til appen, hvilket er medvirkende til, at der kan skabes film efter egne behov og interesser.

Vi har valgt, at købe den udvidede version af ”Puppet Pals 2”, hvilket giver os flere muligheder.

Vi har valgt, at vi i vores projekt står for den tekniske del. Dette betyder at børnene ikke kommer til, at tage aktiv del i den tekniske proces. I stedet skal de bidrage ved, at være lyttende og kommer med ideer til, hvordan eventyret kan forsætte. Dette betyder, at pædagogen fra institution skal stå for de tekniske opgaver i forhold til, at få filmen downloadet og vist til børnene samt at sende forsættelsen på eventyret enten på skrift eller i form af en video eller lydfil, dette stiller krav til pædagogens tekniske færdigheder. Institutionen kan bruge en Ipad, tablet, computer eller en anden form for skærm til, at vise filmen.

Vi har endnu ikke lagt os fastlagt på, hvor meget eller hvor lidt tale vi ønsker i vores video i og med, at vores institution er fra Island, hvilket kan give visse kommunikations vanskeligheder.

Vi vil afslutningsvis i samskabelsesprojektet sende den færdige film, som vi vil redigere og klippe færdig i programmet ”movie maker”, som er et redigeringsprogram.

Vi stiller ikke krav til, at institutionen har ”Puppet Pals 2” eller ”movie maker”, men håber at kunne inspirere til brugen af disse medieredskaber.

Notater fra diskussioner d. 7/6
Vi gentænker vores projekt og oprindelige tanker, vi forkaster en del.

· Skal vi sende børnene et skuespil, hvor vi spiller rollerne eller skal vi bruge appen ”Puppet Pals 2”?

· Hvad skal børnene sende tilbage til os? Skal de skrive næste kapitel eller skal de også aflevere noget i ”Puppet Pals 2”, hvis vi beslutter os for følgende, kan vi så tillade os at købe den udvide app? Vi kunne også bruge medieredskabet ”stopmotion”?

· Vi beslutter os for, at bruge appen ”puppet pals 2”. Vi starter eventyret, hvorefter børnene skal skrive det næste kapitel, vi får det på skrift, video eller lyd, og vi laver et eventyr i appen ”Puppet Pals 2”.

· Vil vi have lyd på vores film? Grundet vores samskabelse med den islandske børnehave står vi overfor visse kommunikations vanskeligheder, da vi ikke deler samme sprog. Børnene har et begrænset engelsk sprog, vores pædagog kan dansk. Dansk er deres andet sprog, hvor meget kan de?

· Vi vil forhøre os med vores kontakt pædagog om, og vi vil igennem dialog finde en løsning i forhold til lyd/tale.

Æstetik og kreativt loop

Vi kan påvirke det æstetiske udtryk i appen puppet pals 2, idet at vi selv kan tilføje billeder og lyd.
Vi tager udgangspunkt i Donald W. Winnicotts teori om det potentielle rum. Det potentielle rum er der hvor vores inde verden møder den ydre og det er her leg og kunst udfoldes. Det potentielle rum er stedet hvor vi mødes og deler vores individuelle erfaringer gennem æstetiske udtryk og her udvikler vi forståelse for og bliver en del af hinandens verden. I samskabelsesprocessen skiftes børnene og os til, at bidrage til fortællingen og der igennem får vi en forståelse for og bliver en aktiv del af hinanden verden. Vi vil lade vores del af fortællingen inspirere af danske fortællinger, vi håber at børnene ligeledes lade deres del af fortællingen inspirere af islandske fortællinger/sagaer. (Mark & Austring 2011 s. 25)

Kulturloop

Om institutionen og Hjalli-modellen

Vores institution Hölmasöl ligger i byen Akureyri i Island.

I institutionen arbejder de efter Hjalli-modellen, som er en pædagogisk model der er udviklet af Margret Påla Olafsdottir. Modellen er blevet udviklet på siden 1989. I 1997 modtog Margret ”The Equality Award” givet af køns ligestillingsrådet og ligestillingsministeren for sit arbejde med Hjalli-modellen. I dag er der 14 børnehaver og 5 folkeskoler i Island der arbejder efter denne model. (www-en.hjalli.is)

De 6 overordnede principper i Hjalli-modellen

1. Børn og forældre

Hjalli-modellen hylder det individuelle barn og har fokus på køn, individualitet og forskellig aldersgruppers behov. Ligeledes er der fokus på børnenes forskellige interesser og mulighed for at vælge, således at barnet opnår sit fulde potentiale.

2. Ansatte

Modellen vil fremme positivitet, glæde og omsorg i personalegruppen såvel som i kommunikationen med børn, forældre og andre samarbejdspartnere.

3. Miljø

Modellen vil skabe balance, gennemsigtighed og simpelhed med overskuelige tidsplaner, miljøer og materialer. Institutionens regler skal være synlige og håndgribelige. Dette er for at give børnene et forståeligt og overskueligt miljø, baseret på deres alder, udvikling og færdigheder.

4. Materialer

Modellens mål er at give børnene materialer til leg og læring som skaber kreativitet og fantasi så hvert barn få individuelle og alsidige erfaringer. (Dette betyder i praksis, intet præfabrikeret legetøj)

5. Natur

Hjalli-modellen skal lære børnene at sætte pris på, nyde og respektere naturen. Børnene skal lære om bæredygtighed, bevarelse af naturen og genbrug (recycling).

6. Samfund

Modellens mål er at træne disciplin og god opførsel gennem positivitet og varme mens der samtidig benyttes direkte og ligetil metoder. En kontrolleret adfærd kan opnås gennem målrettethed og genkendelighed, hvilket både fører til følelsen af sikkerhed og frihed, i et rolig og fredfyldt institutions miljø. Dette fører på sigt til ansvarsfuld deltagelse i et demokratisk samfund.

(www-en.hjalli.is) Oversat til dansk af Zabrina

Kønsopdeling

Hjalli-modellen skiller sig også ud ved at den kønsopdeler børnene, målet med dette er at opnå ligestilling og gøre børnene fri af kønsbestemte begrænsninger. Ved at kønsopdele børnene undgår de, at børnene påtager sig kønsbestemte roller, dermed er det muligt for alle børnene, at tillægge sig de roller og kvaliteter som de ønsker. Modellen ønsker at modvirke de sociale konstruktioner som børnene mødes af i samfundet og i stedet tilbyde dem en mere alsidig udvikling og skabe flere muligheder for individet. Dette gøres ved at træne drengenes empati og omsorgsrolle, uden at pigerne tager over. Pigerne arbejder med deres mod og selvtillid, uden at drengene tager styringen. Drengene og pigerne lærer også at samarbejde med hinanden, dette gøres gennem fælles projekter, begge køn har på forhånd har fået undervisning/træning i projektet, således at der ikke bliver en skævvridning ift. viden om projektet. (www-en.hjalli.is)

Hjalli-modellen indeholder også et ”køns pensum”. Dette pensum indeholder 6 semestre som hver kører 4 måneder. Indholdet på de 3 af semestrene, skal træne sociale færdigheder og adfærd, som ofte forbindes med maskulinitet. De 3 andre skal træne sociale færdigheder og adfærd, som ofte forbindes men femininitet. Dette er for at sikre at børnene får de optimale muligheder for at tilegne sig både individuelle og sociale færdigheder uanset køn.

De 6 semester hedder: Disciplin, uafhængighed, kommunikation, positivitet, venskab og mod.
(www-en.hjalli.is)

Den sociokulturelle tilgang til forståelsen af og arbejdet med køn

Forskningsbaserede sociologiske analyser, kulturanalyser og diskursanalyser peger på at opfattelsen af køn, i høj grad er en social og kulturel konstruktion. Kønsstereotyper skabes og vedligeholdes igennem vores måde at italesætte, tænke om og handle ift. drenge og piger, mænd og kvinder. Gennem medier, samfund, forældre, lærer og pædagoger skabes billeder af hvordan en ”rigtig” dreng eller pige, er, ser ud og opfører sig. Dermed begrænses børnenes handlerum og de bliver fanget i kønsroller, som de ikke nødvendigvis finder sig tilpas i. Fokusset på køn hindrer os også i at få øje på andre, og måske mere betydningsfulde, forskelle mellem børn. Undersøgelser vise også, at voksne fører deres egen kulturelle forståelse af køn videre til børnene. Derfor er det vigtigt som pædagog, at være opmærksom på hvordan man selv bidrager til den stereotype forestilling om køn.
(Danmarks Evalueringsinstitut 2009 side 9-10)